Bio


Christel Damkjær Johannsen

Mit navn er Christel Damkjær Johannsen, jeg er 20 år og bosat i Herning.
Jeg ejer mærket Design By Christel som er eksklusivt tøj, designet og håndlavet af mig. Mærket forhandles kun gennem min webshop shop.designbychristel.dk eller gennem Facebooksiden Design By Christel.

Historien bag Design By Christel

Jeg har altid gået meget op i mode og tøj, og har som helt lille kigget min mor over skulderen når hun sad og syede vilde fastelavnskostumer og andet godt, til mig og min bror. Som 9-årig fik jeg lov til at sy på min mors symaskine, og der startede min passion og kreativitet inden for syning. Jeg syede tøj til bamser, dukker, mig selv, naboens lille pige osv. Jeg var blevet bidt af det!
Siden hen har jeg udviklet mig rigtig meget inden for syning og design, jeg har lært mig selv en masse, og min mor har da også gjort sit til.

I 2012 kneb jeg mig selv i armen og lagde nogle af mine designs op på Facebook, det var grænseoverskridende, men viste sig heldigvis at være starten på Design By Christel. Derudover startede jeg også en blog, hvor jeg havde mulighed for at vise alt det jeg syede, og lidt til.

I 2013 Jeg lavede jeg min første kollektion, og derefter gik det hurtigt. Jeg fik forespørgsler på mange ting, og fik dermed også nye udfordringer, som var med til at styrke mig og udvikle mig. 

I 2014 fandt jeg ud af at jeg ikke længere ville blogge, det tog for meget af min tid og det var ikke mig, jeg ville hellere sy. Jeg lukkede derfor bloggen, og besluttede mig for at starte en webshop op inden for nærmeste fremtid hvor jeg kunne sælge mine kreationer.

I 2015 startede jeg webshoppen og et tilhørende site op.